Hvor skal man bo i Italien?

Du har besluttet dig for at tage til Italien, men nu kommer valget.  Hvor skal du du tage hen i Italien.

For at besvare det spørgsmål, er vi først nødt til at se lidt på de forskellige områder i Italien. 

Italien er delt op i 20 regioner, fra nord til syd. Der er store regioner og meget små regioner. Alle de 20 regioner har hver deres særkende, og det vil nog føre for vidt at komme ind på alle regionernes særkende og historie. Så vi tager det store overblik, og udelader nogle af dem, som vi som danskere mindst kender og nok vil kende mindst, som turistdestination i nogle år endnu. 

Alle regionerne producerer vin, og selvfølgelig er der regioner der er mere kendte end andre for deres vinproduktion, som fx Toscana og Piemonte. Alle regionerne har også deres helt egne pastaretter og lokale specialiteter. Fælles for al maden i Italien er at den er gennemgående fantastisk – uanset hvor du kommer henne. 

Hvor skal man bo i Italien?
Alle regionerne i Italien, gør en målrettet og ihærdig indsats for at lokke turister til hver deres område, men allerbedst er dog Toscana.

Toscana – Italiens hjerte

Toscana er muligvis mere kendt ude i verden end selve Italien er. Det er her de 3 historiske byer Firenze, Pisa og Siena ligger. Graver man ned i historien, så er der virkelig guf at hente. Vi har stor melidenhed med de Toscanske skolebørn, der skal holde styr på alle de krige op gennem historien der er kæmpet på Toscanas bølgende bakker. Heldigvis lever de i fredelig samhørighed i dag og byder på et af verdens mest kendte vindistrikter Chianti (udtales kianti), og med den fantastiske vin Brunello di Moltacino der kommer fra byen Moltacino i det sydlige Toscana. 

Toscana er så traditionel og klassisk Italiensk, at rigtig mange kommer til Toscana år efter år og rigtigt mange af dem der kommer til Toscana, kommer igen år efter år. Det er i virkeligheden synd, for der er så meget andet at se. 

Rom er naturligvis meget kendt, og derfor bruger vi ikke meget tid på selve Rom. Mindre kendt er regionen Lazio som Rom ligger i. Lazio ligger lige syd for Toscana og har en helt række efterladenskaber fra Romertiden. Mange adelsmænd i Romertiden, byggede store villaer i Lazio, og her er der virkelig nogle fantastiske byer og villaer at kigge på, når du bevæger dig udenfor Rom. 

Campania og Amalfikysten

Lidt ligesom Lazio, ”lider” Campania også under at have det kendte område Amalfikysten liggende i den nordlige del af regionen, med millionbyen Napoli som indgangsport. Napoli er bestemt en byferie værd, trods dens noget blakkede rygte. Sydpå i regionene, finder du smukke badestrande og mere landlige områder med små byer og rigtigt mange UNESCO sites fra grækerne.Det var nemlig lige nord for Napoli i byen Cumo, at grækerne første gang bosatte sig udenfor selve Grækenland. Så er du til ruiner fra grækertiden, så må du ikke misse Campania.

Amalfikysten er måske verdens mest kendte og smukkeste kyststrækning, der med sine citrontræer på bjergskråningerne lokker tusindvis af turister forbi hvert år. Det er også i særklasse et smukt sted, og man kan sagtens finde områder på Amalfikysten, der ikke er tæppebombet af turister i højsæsonen. 

De sydlige regioner

Apulien, Basilicata og Calabrien er der ikke mange danskere der kender. De er blandt de fattigste regioner i Italien, så derfor kan du finde de virkeligt autenstiske ferieboliger hernede. Priserne er også markant lavere end i resten af Italien og regionerne er oplagt til en kør-selv ferie, hvor du kan udforske det ukendte i denne meget spændende del af Italien. 

Sicilien og Sardinien

 

De to store øer i Middelhavet har hver deres særkende. Sardiniens kyster og strande er måske Middelhavets smukkeste. De bliver ofte kaldt Europas Caribien. Sicilien derimod har så meget kultur og natur, at én ferie næppe er nok. Igen har grækerne været forbi, og specielt Tempeldalen er et mesterværk i græske templer. Sicilien har udover det utallige smukke byer og områder og derudover Europas største aktive vulkan, Etna. 

De østlige regioner

De østlige regioner i Mellemitalien, Marche, Abruzzo og Molise ligger alle ved Adriaterhavet og har smukke strande, bjergrige egne der er perfekte til vandreferie. Den nordligste af de tre, Marche, udmærker sig ved at være nabo til Toscana, og her er der virkelig mulighed for at opleve et Italien som er turistfattigt, men rigt på alt andet: Naturoplevelser, strande, gode restauranter og fornuftige priser. 

Norditalien

Norditalien er nok, bortset fra Toscana, de bedst kendte regioner for danskerne. Fra vest er Piemonte er virkelig besøgsværdig region, med vinområdet Barolo og storbyen Torino i spidsen. Ved siden af Piemonte finder du Lombardiet, der omfavner en del af de store kendte søer i Norditalien, herunder Gardasøens vestlige bred og Italiens andenstørste by Milano.

Der er meget at fortælle om Italiens 20 smukke regioner, og vi kan ikke nå at komme i dybden med alle sammen. Vi har udvalgt dem, som vi mener du kan finde den mest autentiske ferie på når du rejser til Italien. 

Derfor denne opfordring, fortæl os hos Stay Local om hvad du drømmer om at opleve på din ferie, så kan vi hjælpe med at finde den perfekte feriekombination til dig! Vi kan sammensætte en individuel kør-selv rundtur til dig, eller arrangere en villa til en større eller mindre begivenhed. Du fortæller os, hvad du drømmer om, så skal vi give dig nogle muligheder for indfrielsen af dine ferieønsker. 

Vi elsker det autentiske Italien hos Stay Local, og vi helt overbeviste om at det vil du også gøre!

Kontakt Stay Local her. 

Leder du efter annoncering? Kontakt os via formularen, eller send en mail til; kontakt@hvadhvorhvordan.dk

Cookies & Privatlivspolitik

Gennem at besøge hvadhvorhvordan.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.